En kærlig hyldest

Den danske illustrator Isabella Hemmersbach har genfortolket det populære croissantmotiv for JUKSEREI.
En kærlig hyldest
En kærlig hyldest

Thought of you x

ISABELLA HEMMERSBACH

Som renæssancemennesket, kombinerer Isabella Hemmersbach vidtfavnende interesser og hendes praksis udfolder sig i mange forskellige arbejdsområder, alt sammen med en livsnydende leveform som den røde tråd. Isabella skifter mellem arbejdet som illustrator, rådgiver for kunstnere, konsulent i kunst, design og livsstilsbranchen med speciale indenfor strategisk, visuel kommunikation og forretningsudvikling og daglig ledelse af Charlottenborg Fonden. Isabella er uddannet fra CBS og har sidenhen taget et kursus i illustration på Central Saint Martins.

Isabellas illustrationer undersøger hvordan få streger kan indfange motivet og situationen, for at udløse en genkendelse og mulig emotionel reaktion. Tit er ansigter, kroppe eller hverdagsobjekter i fokus, og papiret og farverne bliver valgt ud fra motivets karakter. Hun arbejder primært med akvarel, blæk, og farveblyanter på farvet papir.

Hvordan kom samarbejdet med JUKSEREI i stand?

IH: JUKSEREI kontaktede og inviterede mig til at genfortolke deres croissantmotiv til et riso-print. Jeg var ikke super bekendt med JUKSEREI, men efter at have talt med lidt forskellige om brandet, viste det sig, at en hel del af mine venner kendte JUKSEREI, og var meget glade for deres designs.

Risografen er en miljøvenlig trykmaskine, der oprindeligt stammer fra Japan, og som anvender blæk baseret på sojabønner og risklidolie.

Hvordan var processen med at tegne illustrationen til JUKSEREI?

IH: JUKSEREI ville gerne arbejde med selve croissanten som motiv. Jeg startede med at lave nogle udkast med et portræt, og deres Croissant Halskæde i collagestil, som skulle tegnes i akvarel. Efter gennemgang af mit første udkast med JUKSEREI, indså jeg, at riso-teknikken havde nogle begrænsninger, så jeg besluttede at ændre udgangspunktet. Da blev jeg inspireret af den pose croissanter, der lå i vores køkken, og tegnede den helt bogstavelige som croissanten. Illustrationen er baseret på et fotografi af en croissant, som jeg tog for et par år siden, men jeg syntes, at den passede ret godt til JUKSEREI'S croissant, som også har eksisteret i et par år.

Hvad inspirerede dig?

IH: Med to små børn bliver kærlighed og store kærlighedserklæringer ofte reduceret til små gestus i hverdagen. Den ultimative kærlighedsgestus i vores hus er at stoppe ved bageren på vej hjem fra børnehaven og købe en croissant til den anden person. Inspireret af de fedtede aftryk, som croissanterne efterlader på papirsposer, har jeg lavet to prints, der viser croissanter tone i tone (et i rødt og et i lilla) og i et format, der minder om en post-it-besked, og som fortæller, hvad croissanten symboliserer: Jeg har tænkt på dig, kys <3. Jeg håber, at printet vil hænge i køkkener og hjem og minde folk om følelsen af, at nogen derude har tænkt på dig og sendt dig et kys.

Hvad er dit yndlingssmykke fra kollektionen?

IH: Perlekæden med croissanten er virkelig sød <3


Et KÆMPE tak til Isabella. Du kan gå på opdagelse blandt Isabellas favoritter her: CROISSANT Pearl Halskæde, AMORE Charm Øreringe eller tjek vores lækre CROISSANT kollektion ud. Photo Credit: Marie Hald. Billederne er fra lanceringen af Isabella Hemmersbachs thought of you x art prints på Københavns smukke eatery, Apotek 57.