MARIE JASTER

Vi vil gerne præsentere dig for én af JUKSEREI’s venner, Marie Jaster, som er grundlægger af Beige Magazine: Vi har taget en snak med Marie om arbejdet som chefredaktør for magasinet, hendes følelsesmæssige forbindelse til smykker og ikke mindst, hendes yndlingssteder i Berlin.

Du arbejder som magasinredaktør og er grundlæggeren af magasinet Beige, fortæl os mere om Beige og dit arbejde?

Beige er ét af de førende online livsstilsmagasiner i Tyskland, som jeg var med til at grundlægge i 2017. For mig og mit team handler det om at tilbyde tilgængelig journalistik. Vi er så at sige et digitalt hjem, hvor vores læsere hver dag kan finde nye input om kultur, interiør, mode, skønhed, rejser og mennesker.

Hvad er det vigtigste for dig, for at trives som iværksætter i modebranchen?

Mit netværk. Hver fase af min professionelle karriere har ført til, at jeg har mødt andre fantastiske mennesker, ofte især kvinder. Og sammen støtter vi hinanden med job, rådgivning og udveksler også private ting. Efter hver samtale vender jeg tilbage til hverdagen styrket, inspireret og måske lidt klogere.

Du bor i Berlin og kender alle de gode steder at tage hen. Hvad vil du anbefale, når man besøger Berlin?

Jeg er praktisk talt vokset op i KaDeWe (næsten lige ved siden af), så det er helt sikkert et must at besøge. Ellers kan jeg kun anbefale en tur langs Akazienstrasse i Schöneberg. Desværre (eller heldigvis?) kender alt for få mennesker til dette kvarter, hvor du kan møde mange berlinere og opdage små, autentiske butikker - og spise byens bedste is på Jones Ice Cream. 


Hvordan er dit forhold til smykker, og hvordan bruger du dem i din hverdag?

Jeg har en meget følelsesmæssig forbindelse til mine smykker, fordi kærligheden til smykker er en del af vores familie. Min mormor havde altid et smykke med som souvenir fra sine rejser, min mor ønskede at blive guldsmed i et stykke tid, og jeg forbinder særlige smykker med mange øjeblikke: Til min 18-års fødselsdag designede min mor en ring til mig, til min eksamen fik jeg et ur, og da min mormor desværre ikke er blandt os længere, bærer jeg ét af hendes smykker hver dag, for at have hende med mig. Og så er der selvfølgelig min forlovelsesring, som jeg har kigget på hver dag de sidste tre måneder.